Under Tilskikkelserne

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

I perioden for tilskikkelser

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder Ham om syndsforladelse, angrer overfor Ham, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Og jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje vor mester Muhammad samt ethvert sendebud, Han har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om gudsfrygt, som er at udføre hvad Han har pålagt samt befalet, og at afstå fra hvad Han har forbudt samt advaret mod. Endvidere meddelte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, om tilskikkelsernes uundgåelig fremtræden, og han tilskyndede til, at man med stor hast går i gang med de gode gerninger, inden hjertet optages af tilskikkelserne. Imam Muslim berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde:

”Hast med at gå i gang med de gode gerninger, førend der opstår tilskikkelser som en sort nats mørker. En mand vil være troende, når daggryet er oprindet, men have begået vantro, når natten er faldet på; eller han vil være troende, når natten er faldet på, men have begået vantro, når daggryet er oprindet. Han vil sælge sin religion for en verdslighed.”

Denne udtalelse rummer en tilskyndelse til, at man hastigt går i gang med de gode gerninger, inden at de gode gerninger besværliggøres, og de opkommende tilskikkelser optager én, da disse tilskikkelser holder én hen og er talstærke og akkumulerede ligesom mørkeophobning i en kulsort nat, hvori der ikke er månebelysning. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, beskrev en af disse tilskikkelsers genvordigheder med, at en person er troende, når han kommer til morgenen, men er vantro, når mørket falder på, og omvendt. Mine trosbrødre, dét, at mennesket kan undergå et sådant skift på bare ét døgn, er en manifestation af, hvor frygtelige disse tilskikkelser er. Må Allah værne om os imod dem.

I en anden beretning, af Abu Dawud, sagde profeten: ”Kort forinden dommedag optræder der tilskikkelser som en sort nats mørker. Under tilskikkelserne vil en mand være troende, når daggryet er oprindet, men have begået vantro, når natten er faldet på; eller han vil være troende, når natten er faldet på, men have begået vantro, når daggryet er oprindet. Den siddende (som ikke deltager) i tilskikkelserne, er bedre end den (som deltager) stående. Og den (som deltager) gående i tilskikkelserne, er bedre end den (som deltager) stræbende. Så knæk jeres buer, overriv jeres buestrenge, og slå jeres sværd med sten. Hvis nogen af jer undergår noget deraf, så vær som den bedste af Adams to sønner.” dvs. ligesom Abel, som blev dræbt af sin bror Kain. Allah, være hævet og ophøjet, berettede om dem i koranen[1]:

وَاتْلُ عَلَيْهِمْ نَبَأَ ابْنَيْ ءادَمَ بِالْحَقِّ إِذْ قَرَّبَا قُرْبَانًا فَتُقُبِّلَ مِن أَحَدِهِمَا وَلَمْ يُتَقَبَّلْ مِنَ الآخَرِ قَالَ لأَقْتُلَنَّكَ قَالَ إِنَّمَا يَتَقَبَّلُ اللهُ مِنَ الْمُتَّقِينَ {27} لَئِن بَسَطتَ إِلَيَّ يَدَكَ لِتَقْتُلَنِي مَا أَنَاْ بِبَاسِطٍ يَدِيَ إِلَيْكَ لأَقْتُلَكَ إِنِّي أَخَافُ اللهَ رَبَّ الْعَالَمِينَ {28} إِنِّي أُرِيدُ أَن تَبُوءَ بِإِثْمِي وَإِثْمِكَ فَتَكُونَ مِنْ أَصْحَابِ النَّارِ وَذَلِكَ جَزَاء الظَّالِمِينَ {29} فَطَوَّعَتْ لَهُ نَفْسُهُ قَتْلَ أَخِيهِ فَقَتَلَهُ فَأَصْبَحَ مِنَ الْخَاسِرِينَ {30}

Hvilket betyder: ”Læs beretningen om Adams to sønner for dem med sande. De begge bragte et offer, hvor den enes offer blev godtaget, mens den andens ikke blev. Han sagde, jeg vil visselig slå dig ihjel. Den anden sagde, Allah godtager fra de fromme. Om du strækker din hånd imod mig for at slå mig ihjel, da vil jeg ikke strække min hånd imod dig for at slå dig ihjel. Jeg frygter Allah, verdnernes Herre. Jeg vil have, at du skal være den, der pådrager sig både synden mod mig og sin egen, hvorved du skal være blandt helvedes folk, og dette er gengældelsen til de uretfærdige. Følgelig tilskyndede hans selv ham til at slå sin bror ihjel, hvilket han gjorde, og dermed blev han en af taberne.”

I en tredje beretning, af Abu Dawud, sagde profeten: ”Der forestår jer tilskikkelser som en sort nats mørker. Under dem vil en mand være troende, når daggryet er oprindet, men have begået vantro, når natten er faldet på; eller han vil være troende, når natten er faldet på, men have begået vantro, når daggryet er oprindet. Den siddende (som ikke deltager) i tilskikkelserne, er bedre end den (som deltager) stående. Og den (som deltager) stående i tilskikkelserne, er bedre end den (som deltager) gående. Og den (som deltager) gående i tilskikkelserne, er bedre end den (som deltager) stræbende.” De spurgte, og hvad befaler du os at gøre? Han svarede: ”Vær jeres hjems ridedækken.” Et ridedækken er et tæppe, der anbringes under sadlen på kamelens ryg. Meningen med udtalelsen er, hold jer hjemme, og deltag ikke i tilskikkelserne. Dette skyldes dels muslimens mægtig ukrænkelige krav på ikke at blive dræbt uberettiget, og dels frygten for at man skal bedrive grov uret. Ahmad berettede i sin Musnad, at Sa^id søn af Zayd sagde:

Allahs sendebud, må ophøje og frede ham, omtalte nogle tilskikkelser magen til en sort nats mørker. Jeg mindes, at han sagde: ”Under tilskikkelserne bliver menneskene hastigt masseudryddet.” Der blev spurgt, vil de allesammen dø eller kun nogle? Allahs sendebud svarede: ”En stor del.”

Må Allah værne om os imod at tage del i tilskikkelser og imod at bedrive de destruktive synder. Trosbrødre, vær advarede mod at tage del i tilskikkelser, og hold jer fra deres årsager. Udnyt jeres tider ved udførelse af tilbedelser… Vær advarede mod at udgyde blod uberettiget, for den, der tager et ukrænkeligt liv, undtagen med rette, er underlagt den samme qisas-bod som at tage alle menneskers liv, og Allah lod hans straf være helvede. Derudover er Allah utilfreds med denne, og har forbandet denne samt beredt for ham en hård straf. Vorherre, være hævet og ophøjet, siger[2]:

مِنْ أَجْلِ ذَلِكَ كَتَبْنَا عَلَى بَنِي إِسْرَائِيلَ أَنَّهُ مَن قَتَلَ نَفْسًا بِغَيْرِ نَفْسٍ أَوْ فَسَادٍ فِي الأَرْضِ فَكَأَنَّمَا قَتَلَ النَّاسَ جَمِيعًا وَمَنْ أَحْيَاهَا فَكَأَنَّمَا أَحْيَا النَّاسَ جَمِيعًا وَلَقَدْ جَاء تْهُمْ رُسُلُنَا بِالبَيِّنَاتِ ثُمَّ إِنَّ كَثِيرًا مِّنْهُم بَعْدَ ذَلِكَ فِي الأَرْضِ لَمُسْرِفُونَ

Hvilket betyder: ”Som følge heraf foreskrev Vi Israels efterslægt, at den, der tager et liv, der hverken har taget et liv eller stiftet fordærv på jorden, er som den, der tager alle menneskers liv. Og den, der redder et liv, er som den, der redder alle menneskers liv. Visselig kom Vore sendebude med beviserne, men alligevel stiftede mange af dem herefter fordærv på jorden.” Og vær advarede mod uberettiget at tilrane jer folks ejendele, idet konsekvenserne heraf er fordærvelse, og afhold jer fra kaldere til massedrab og fordærv. Al-Hakim berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Menneskene vil gå nogle barske år i møde. I dem vil løgneren blive gjort til sandfærdig, og den sandfærdige vil blive gjort til løgner, og den svigefulde vil blive gjort til pålidelig, og den pålidelige vil blive gjort til svigefuld. Og ar-ruwaybidah vil være menneskenes ordfører.” Der blev spurgt, o Allahs sendebud, hvem er ar-ruwaybidah? Han svarede: ”Den værdiløse mand, han vil være talsmanden for det almene vel.” Vor dage er disse år, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, omtalte. Derfor beskyt dig selv, min bror, og garder din familie og slægtninge imod tilskikkelsernes træfpunkter, og beskæftig dig selv og din familie med indlæring, undervisning og tilbedelse. Derudover efterstræb din frelse, for du skal aflægge regnskab samt blive udspurgt. Må Allah, være ophøjet, beskytte os imod hjertets uopmærksomhed og uretfærdighedens mørke, og må Han lade os forlade dette liv i sikkerhed.

Lad dette være mine ord. Og jeg beder Allah om tilgivelse.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[3]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[4]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og forsyndelse. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, vi søger tilflugt hos Dig imod de åbenlyse og skjulte tilskikkelser, og vi søger tilflugt hos Dig imod at vildledes og at vildlede andre, og imod at synde eller få andre til at synde, og imod at gøre uret eller at der gøres uret mod os. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Ma´idah, vers 27-30.

[2] Al-Ma´idah, vers 32.

[3] Al-Ahzab, vers 56.

[4] Al-Hadj, vers 1-2.