Uthman søn af Affan, den tredje af de retfærdige kaliffer

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Uthman søn af Affan, den tredje af de retfærdige kaliffer

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han er den der ikke har nogen grænse, krop og kropsdele. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som en vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, hans rene slægt og velsignede ledsagere, der værnede om sandheden og religionen.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

مِنَ الْمُؤْمِنِينَ رِجَالٌ صَدَقُوا مَا عَاهَدُوا اللهَ عَلَيْهِ فَمِنْهُم مَّن قَضَى نَحْبَهُ وَمِنْهُم مَّن يَنتَظِرُ وَمَا بَدَّلُوا تَبْدِيلاً

Hvilket betyder: ”Iblandt de troende er der mænd, der har været tro mod det løfte, de gav Allah. Nogle af dem har allerede indfriet deres løfte, mens andre venter uden at bryde løftet”. Surah Al-Ahzab, vers 23.

Allah siger ydermere:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ وَكُونُواْ مَعَ الصَّادِقِينَ

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og vær iblandt de sanddru”. Surah At-Tawbah, vers 119.

Endvidere har Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagt: ”Følg min lovgivning, og de vejledte, retfærdige kaliffers sti. Grib herom, og bid fast med kindtænderne”.

Allahs skabninger, vid, at de retfærdige kaliffer hører til vidensfolk, der er profeternes vidensarvinger. De bedste iblandt disse er de fire kaliffer Abu Bakr, Umar, Uthman og Aliy, må Allahs tilfredshed være over dem. Deres kalifatdømme varede ca. 30 år. Dagens emne omhandler de troendes emir Uthman søn af Affan, må Allahs tilfredshed være over ham. Han er far til Abdullah, og hans navn er Uthman søn af Affan søn af Abi Al-^as søn af Umayyah søn af Abdi Shams søn af Abdi Manaf søn af Qusay. Han er Qurayshiyaner og Umawit. Hans mor hedder Arwah datter af Qurayz. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, fik tilnavnet Den med de to lys fordi han blev viet med to døtre til mesteren af alle mennesker og djin, må Allah ophøje og frede ham. Først Ruqayyah og derefter Um Kulthum efter at hendes søster gik bort. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, var hverken meget høj eller lav. Han var smuk, hans hudfarve var lys med rødt skær. Hans skæg var tæt, han havde lange underarme med hår på, og han havde guldfyldninger i munden.

Han blev født 6 år efter elefantåret. Han konverterede tidligt af Abu Bakr, må Allahs tilfredshed være over dem begge. Følgelig hører han til de første og tidligste, og han emigrerede begge gange, den første var fra Mekka til Etiopien og den anden fra Mekka til Medina. Han deltog i samtlige krige ved Allahs sendebuds side, må Allah ophøje og frede ham, med undtagelse af Badr-slaget, eftersom hans hustru Ruqayyah var syg, og Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, havde befalet ham at opholde sig i Medina for at pleje hende. Alligevel blev han inkluderet af profeten, må Allah ophøje og frede ham, som en af Badr-folket og gav ham en andel af byttet. Tre dage efter Umar søn af Al-Khattabs bisættelse blev han udvalgt til kalifatet. I hans kalifatæra fandt mange storslåede erobringer sted, den islamiske stat ekspanderede, og mange mennesker konverterede til islam, taknemlighed til Allah.

Iblandt hans mange udmærkelser, må Allahs tilfredshed være over ham, er at han i år 30 frygtede at der skulle opstå uenighed omkring Koranen. Derfor samlede han ledsagerne, og de afskrev fire/fem koraneksemplarer af eksemplaret som Abu Bakr, må Allahs tilfredshed være over ham, havde samlet. Dernæst sendte han til hvert verdenshjørne et koraneksemplar, som skulle tjene som et udgangspunkt og basis, de kunne tage udgangspunkt i. Taknemlighed til Allah for at der efterfølgende aldrig opstod uenighed omkring Koranen.

Hvad angår hans forsagelse af versligheder og donationer for Allah, så berettes der af At-Tirmidhiy i sin Sunan om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at profeten holdt tale, hvori han opfordrede til at gøre donation til ^Usrah-hæren. Uthman sagde, jeg donerer 100 kameler med beklædning og sadel for Allah. Dernæst opfordrede Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, igen. Så sagde Uthman, jeg donerer 200 kameler med beklædning og sadel for Allah. Dernæst opfordrede Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, igen. Så sagde Uthman, jeg donerer 300 kameler med beklædning og sadel for Allah. Beretteren sagde derefter, jeg så Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, gå ned fra talen sigende: ”Uthman vil aldrig blive straffet efter dette, Uthman vil aldrig blive straffet efter dette”. Endvidere har Shurahbil søn af Muslim, sagt om Uthman, må Allahs tilfredshed være over ham, at han plejede at bespise folk, hvad emirer spiser, men når han indtrådte sit hjem, så indtog han selv eddike og olie.

Iblandt hans særpræg, må Allahs tilfredshed være over ham, er at profeten, må Allah ophøje og frede ham, beskrev ham med, at han er en mand, som englene er generte overfor. Aishah, de troendes moder, må Allahs tilfredshed være over hende, sagde til Allahs sendebud, at Abu Bakr og Umar spurgte om de måtte komme ind, og du gav dem lov, mens du forblev i samme stilling. Men da Uthman spurgte, satte du dig op og rettede dit tøj. Han sagde: ”Skulle jeg ikke være genert overfor en mand, englene er generte overfor”.

Uthman, må Allahs tilfredshed være over ham, plejede at recitere hele koranen i én enkelt rak^ah. Endvidere berettede Umars søn, må Allahs tilfredshed være over dem begge, at Allahs nedenstående udtalelse omtaler Uthman søn af Affan:

أَمَّنْ هُوَ قَانِتٌ ءانَاء اللَّيْلِ سَاجِدًا وَقَائِمًا يَحْذَرُ الآخِرَةَ وَيَرْجُو رَحْمَةَ رَبِّهِ

Hvilket betyder: ”Som den lydige, der beder om natten knælende og stående samt frygter det hinsidige straf, og håber på sin Herres nåde”.

Drabet på Uthman, må Allahs tilfredshed være over ham, fandt sted efter, at han var blevet indesluttet i sit hjem i tre dage. Han befalede sine sønner ikke at bevogte ham, og bad ledsagerne om ikke at lade noget blod blive spildt på grund af ham. Nogle ledsagere frygtede for ham, og sendte derfor deres sønner for at bevogte hans dør og forhindre enhver, der vil ham noget ondt, fra at kunne indtræde. Selv Aliy, må Allahs tilfredshed være over ham, sendte Al-Hasan og Al-Husayn for at bevogte hans dør. Ahmad har berettet om ham, at han sagde, jeg så i går Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen sammen med Abu Bakr og Umar sige, vær tålmodig, i morgen vil du spise hos os. Visse personer listede sig ind gennem de huse, der lå op ad hans hjem. Dermed trådte fordærvelsens lave personer ind, og den ene af dem huggede med sværdet efter ham. Hans hustru Na´ilah smed sig på ham, hvormed hendes fingre blev hugget af. Derefter myrdede de ham, må Allahs tilfredshed være over ham. Han døde fredag d. 18 Dhil Hidj-djah år 35. Han var fastende, og var i gang med at recitere koran. Han var 82 år gammel. Han forsøgte ikke at forsvare sig selv, fordi hans mordere var muslimer. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, blev begravet i Al-Baqi^. Hans kalifatdømme varede i 12 år minus 12 dage.

Ahmad berettede om Aishah, må Allahs tilfredshed være over hende, at hun sagde, jeg var hos profeten, må Allah ophøje og frede ham, og han sagde: Aishah, gid der var nogen hos os som kunne holde os i selskab. Jeg sagde: O Allahs sendebud, skal jeg sende bud efter Abu Bakr. Han tav, og sagde efterfølgende gid der var nogen hos os som kunne holde os i selskab. Jeg spurgte, skal jeg sende bud efter Umar. Han tav, og sendte bud efter en ung tjener, der var hos ham. Han hviskede til ham med noget, som Aishah ikke hørte. Så gik den unge tjener, hvorefter Uthman kom og spurgte om han måtte komme ind. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, gav lov, og han indtrådte. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, talte med ham længe og sagde dernæst Uthman, Allah, være ophøjet og hævet, giver dig kalifatet. Hvis hyklerne vil have dig til at fratræde, så fratræd ikke, selv ikke ud af beskedenhed. Han gentog det to eller tre gange.

Vi beder Allah, den ophøjede og hævede, om at fortællingerne om disse enestående, fromme personligheder belyser vores vej, retter op på vores afvigelse og forbedrer vores tilstand, handlinger samt moral. Vi beder Ham desuden om at styrke vores iver til at efterfølge deres gode livsførelse og rene sti.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de retfærdige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.